Dokumentation og relevante
Mødet varede ca. en time, hvor vi i BARA bl.a. præsenterede rope
access som arbejdsform, Regler for arbejde i højden, herunder for rebunderstøttet arbejde. Nedenfor følger vores referat fra dette oplæg:
Autoriseret Rope Access er en ekstremt sikker arbejdsform, sammenlignet
med en lang række alternativer, f.eks. arbejde fra kran, skylift,
facadehejs eller stillads. I den forbindelse henviste vi desuden til statistik og rapporter
fra HSE i Storbrittanien, der bl.a. dokumenterer ovennævnte: Bestyrelsen, BARA, 20. juni, 2014.
Arbejdet med udarbejdelse af AT-vejledning for Arbejde i højden
fra reb (rope access).
Kort derefter meddelte ArbejdsTlisynet BARA, at de alligevel var
indstillede på at ændre opfattelse og tilmed på at udarbejde en
AT-vejledning for arbejde i højden/rope access, der tog højde
for vore ønsker samt, at de gerne ville invitere BARA til at fortsætte
samarbejdet om udarbejdelse af denne AT-vejledning. Bestyrelsen, BARA, 16. april, 2023.
regler for arbejde i højden (rope access).
AT inviterede 7. april, 2014 BARA til at holde et oplæg om Rope
Access over en time for ca. 60 tilsynsførende fra ArbejdsTilsynet
(AT) indenfor Byggeri og Anlæg.
Derudover præsenterede vi en række eksempler på rope access arbejde,
og vi kom bl.a. ind på sikkerhed, certificeringssystemer og -krav,
BARAs BrancheVejledning for Rope Access Arbejde, og vi gennemgik
den autoriserede rope access supervisors rolle og opgaver.
Undervejs forsøgte vi at besvare spørgsmål.
ATs store interesse og nysgerrighed glædede os.
Vi oplevede, at der var en særdeles positiv indstilling, både
til rope access som sådan og til BARA som Brancheforening for
Autoriseret Rope Access.
I forlængelse af BARAs oplæg om rope access holdt Kell Guldager
Petersen fra AT et oplæg om...:
Indledningsvist roste ArbejdsTilsynet (AT) BARA for professionalisme
og en sikkerhedsmæssigt forbilledlig indstilling til og praksis
omkring sikkerhed, set i forhold til f.eks. faldsikringsbranchen,
hvor AT f.eks. kun meget sjældent oplever korrekt brug af og forståelse
for udstyret.
Dernæst fulgte en...
Gennemgang af de gældende regler på området:
Udgangpsunktet, når det drejer sig om rebunderstøttet arbejde
er bl.a. Bekendtgørelse 612, kap. 3 samt Bekendtgørelse 1109, bilag 1 om tekniske hjælpemidler, der er en implementering af Arbejdsudstyrsdirektivet.
Udover bilag 1 gælder selvfølgelig bekendtgørelsen i sin helhed,
og man skal derfor også læse de generelle bestemmelser for at
forstå reglerne i deres helhed.
I rebunderstøttet arbejde svarer udstyret til et stillads, en
lift, en stige eller lignende.
Når det er et teknisk hjælpemiddel i forhold til indretning, skal
det opfylde indretningsbekendtgørelsens kapitel 3.
Udgangspunktet omkring rebunderstøttet arbejde i forhold til direktivet
og i forhold til ATs regler, er, at rebunderstøttet arbejde udgør
“det laveste beskyttelsesniveau”.
Man bør kort sagt vælge noget andet, hvis det kan lade sig gøre.
Hvis brugen af “mere sikkert” arbejdsudstyr ikke er mere sikker
eller hensigtsmæssig (måske mulig), må man dog godt benytte rebunderstøttet
arbejde.
Derefter er det et valg af det mest egnede tekniske hjælpemiddel
til at udføre arbejdet, der gælder.
Derudover gælder der særlige regler for tagarbejde (se nedenfor).
Særlige regler for tagarbejde:
Når det gælder arbejde på facader, under bygninger, vindmøller
mv., er det alene arbejdsgiveren, der vælger, om der skal anvendes
rope access.
Når det derimod gælder tagarbejde, eller når det rebunderstøttede
arbejde primært anvendes, fordi det skal sikre mod nedstyrtning
og arbejderens vægt derfor ikke bæres af rebet, så gælder særlige
regler (for tagarbejde), idet rebene mv. dermed bliver til faldsikringsudstyr,
og dermed gælder arbejdsudstyrsdirektivet ikke længere.
I stedet er vi så omfattet af direktivet for personlige værnemidler,
hvor reglerne taler om indretning og anvendelse heraf.
Derudover gælder der alment, at sikring med kollektiv sikring
skal foretrækkes frem for individuel sikring.
Det gælder for alle former for faldsikring, hvor der skal sikres
mod nedstyrtning, altså både § 37 og § 38 i byggepladsbekendtgørelsen.
Endvidere gælder der for tagarbejde i § 38, at der må bruges faldsikringsudstyr
ved kortvarigt arbejde, beskrevet som ca. 4 mandetimer.
På større opgaver, kan der selvfølgelig godt være en del 4-timers
perioder, men man kan ikke blot gå ned og derefter direkte op
igen og så sige, at nu begynder der en ny 4-timers periode.
Igen er beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes faldsikringsudstyr,
arbejdsgiverens -i udgangspunktet uden indblanding fra AT.
Arbejdsgiveren vælger arbejdsmetode.
Det er i udgangspunktet arbejdsgiverens ret at vælge arbejdsmetode,
herunder også evt. at vælge at benytte rebunderstøttet arbejde
/ rope acces, der derefter så selvfølgelig skal være sikkerhedsmæssigt
i orden.
Dog kan AT være uenige i arbejdsgiverens valg, svarende f.eks.
til, at AT kan være uenige i, at arbejdet skal udføres fra en
stige.
I givet fald kan AT give påbud, og i sådanne tilfælde vil det
normalt være straks-påbud, jvf. f.eks. § 7, stk. i byggepladsbekendtgørelsen, når det er bygge-anlægsarbejde.
Rope access kan være den rigtige løsning, f.eks. hvis der er meget
højt, hvis der er svært at komme til eller, hvor der f.eks. ikke
kan opstilles en stor lift.
I givet fald er det så selvfølgelig afgørende, at arbejdet så
foregår forsvarligt, hvilket bl.a. hænger sammen med oplæring
og instruktion.
Krav til brug af rebunderstøttet arbejde.
Af bekendtgørelse 1109, bilag 1, fremgår det bl.a., om rebunderstøttet arbejde, at
- der skal anvendes en klatresele, der kan siddes i
- der skal anvendes en bevægelig faldsikringsanordning på sikringsrebet
- alt værktøj skal være fastgjort
- arbejdet skal overvåges
- der skal være et effektivt beredskab til højderedning, f.eks.
vha. aut. Rope Access Supervisor
- der skal være brugsanvisning på alt udstyr
- der skal anvendes mindst to reb, et vægtbærende arbejdsreb og
et sikringsreb
- hvert af disse reb skal være fastgjort uafhængigt af hinanden
i selvstændige forankringspunkter.
Dog findes der i pkt 6.47 mulighed for en undtagelse.
Det fremgår, at arbejde i ét reb ved særlige forhold -undtagelsesvis-
kan tillades, hvis der med baggrund i en APV kan fastslås, at
anvendelse af endnu et reb vil gøre arbejdet farligere og, hvis
der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.
Det anføres, at vi i rope access aldrig tilrettelægger arbejdet,
så vi kun arbejder i ét reb.
Som det eneste eksempel på praktisk brug af kun ét reb nævnes
professionel træklatring.
Det fremkom imidlertid, at standarden blandt professionelle også
her er, at der er to sikringssystemer, f.eks. reb og fangrem eller
mastegjord, når der arbejdes med sav i træet.
Det er således vanskeligt i praksis at forestille sig situationer,
hvor det vil være forsvatligt kun at arbejde i ét system.
Arbejdsudstyr eller faldsikringsudstyr:
Der er forskel på arbejdsudstyr og faldsikringsudstyr.
Indenfor faldsikringsudstyr er der derudover også forskel på faldsikringsudstyr
og faldhindrende udstyr.
Når udstyret bruges til at hænge i, er udstyret først og fremmest
arbejdsudstyr, og ikke faldsikringsudstyr.
Der er ikke nogen 4-timers begrænsning i byggepladsbekendtgørelsens § 37 om arbejdsudstyr.
Ved tagarbejde må faldsikringsudstyr ikke bruges ved andet end
kortvarigt arbejde.
Det må man så til gengæld også uden ATs indblanding.
Hvis arbejdet varer mere end ca. 4 timer, må man i udgangspunktet
slet ikke bruge faldsikringsudstyr, og man SKAL i stedet bruge
kollektive foranstaltninger, efter § 38.
Dispensation:
Dog skal det nævnes, at man kan søge dispensation fra kravet om
at benytte kollektive sikkerhedsforanstaltninger og i stedet evt.
vælge at benytte faldsikringsudstyr.
.
I givet fald er det AT, der sætter betingelserne for dispensationen.
Dette gælder både for §37 og §38 i byggepladsbekendtgørelsen.
Suppleres de kollektive foranstaltninger med faldsikringsudstyr
(rebunderstøttet arbejde), så er det også i orden. Hvis man f.eks.
etablerer alle de kollektive foranstaltninger, der kan lade sig
gøre, eller skal være der efter bestemmelsen, så må man gerne
supplere med faldsikringsudstyr, da det på den måde ikke erstatter
de kollektive foranstaltninger.
Når det gælder brugen af tekniske hjælpemidler i § 38, siger reglen,
at der primært skal sikres mod nedstyrtning ved kollektive foranstaltninger,
f.eks. stillads, rækværk, net eller lignende.
De konkrete ting, som man benytter til dette, er imidlertid tekniske
hjælpemidler, som derfor skal opfylde reglerne herfor.
Standarderne for midlertidige rækværker angiver ikke noget om,
hvad vi skal gøre, når vi har mere end 60° hældning på taget.
AT har gennem årene dog ikke oplevet så mange uheld under disse
forhold, og man har på den baggrund til en vis grad accepteret
midlertidige rækværker også ved hældninger over 60°.
Dog er det klart, at hældningen på et eller andet tidspunkt bliver
så stejl, f.eks. på et kirkespir, at sikringsudstyret går hen
og bliver til et egentligt arbejdsudstyr.
Dermed er sikringsudstyret pludselig ikke længere sikring mod
nedstyrtning og sikringsudstyret bliver derfor i stedet nødvendigt
for, at man over hovedet kan lave arbejdet.
Her kan det så være på sin plads at benytte faldhindrende udstyr,
og dermed er man så ovre i rope access.
Krav om oplæring og instruktion / træning.
Derudover findes der i bekendtgørelse 1109 et krav til oplæring og instruktion.
Det anføres, at BARA ønsker et lovkrav om uddannelse, men det
findes ikke pt.
Foreløbig er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at der kommer
et sådant krav.
Kell nævner i den forbindelse, at han og AT har overværet både
undervisning og eksamination i rope access og, at han på den baggrund
ikke undrer sig over, at det langt fra er alle, der består, for
der skal virkelig noget til, som han udtrykker det.
Han anfører, at rope access uddannelserne og -certificeringerne
ikke blot er instruktion men derimod egentlig oplæring og reel
træning, fordi man ikke kan lære det ved at sidde på skolebænken,
idet man er nødt til at træne tingene igennem mange gange for
at mestre teknikkerne.
Det nævnes iøvrigt, at de forskellige rope access systemer forskellige
certificeringsniveauer.
Kell nævner, at det er let at kontrollere om folk f.eks. har stilladsarbejder-uddannelsen.
Med rope access mener han, at det må komme an på en vurdering
af, om rope access arbejderne kan det, eller om de ikke kan det,
fordi AT ikke har et eller andet konkret at holde fast i, når
det gælder rope access....!
- Her bør vi nok diskutere, om det er sagligt og tjenligt for
sikkeheden, at en tilsynsførende fra AT skal ind og forsøge at
vurdere, om en rope access arbejder mestrer de nødvendige teknikker
frem for at kontrollere, om arbejderen har gennemgået uddannelse
og har en gyldig rope access certificering.
- Dette er et punkt, som vi ønsker at diskutere videre med AT,
så AT evt. bliver bedre indsat i de forskellige rope access systemer
og deres certificeringskrav.
I bilag 1 står der, at de ansatte skal have modtaget en særligt
fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde
og især i de relevante redningsprocedurer.
Dette bør kombineres med både §12 og § 13 i bekendtgørelse 1109, hvor man bl.a. skal være særligt udpeget til arbejdet.
§13 i bekendtgørelse 1109 siger bl.a. at, hvis anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel frembyder
en særlig fare for den, der beskæftiger sig derved, eller andre
personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at der kun anvendes personer,
der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil
fornødne instruktion og oplæring.
Der skal derfor noget helt særligt til for at opfylde kravet om,
at udøveren “...har modtaget den fornødne instruktion og oplæring”.
Det er således f.eks. ikke tilstrækkeligt at sige, at “...nu får
du det her udstyr, og så er der lidt her på skrift, du kan læse...,
og så er det bare at komme i gang”.
Dette gælder også for brug af faldsikringsudstyr.
Når det gælder rebunderstøttet arbejde / rope access, er det ATs
tolkning af udtrykket “oplæring”, at det skal dække over EGENTLIG
TRÆNING, både i arbejdets udførelse og i de relevante redninger.
Derudover understreger AT også, at det kræver LØBENDE TRÆNING
at arbejde sikkert med rebunderstøttet arbejde / rope access,
og Kell fremhæver i den forbindelse de autoriserede rope access
systemers krav om recertificering hvert tredje år.
Kontrolpunkter ved arbejde i højden/rebunderstøttet arbejde/rope
access.
Derefter gennemgik AT hjælpemetoder og gode råd til de tilsynsførende.
Der rådes til at indlede med at spørge, om der er en certificeret
rope access Supervisor og i givet fald til at bede om dokumentation
herfor.
Hvis der så ikke er en dokumenteret certificeret Supervisor og
f.eks. kun to level I-arbejdere, så skal man “virkelig have de
store antenner ude”.
Bl.a. kan man så undersøge, hvor mange forankringspunkter, rebene
sidder fast i og, om disse er solide og uafhængige af hinanden.
Endvidere kan man kontrollere, om udrustningen anvendes i overensstemmelse
med producentens dokumentation herfor.
Ydermere kan man med henvisning til pkt. 6.46 6. bede om en grundig
og gennemtænkt redegørelse for redningsprocedurer for alle dele
af arbejdet.
Hvis der ikke er en certificeret rope access Supervisor til stede,
anbefaler BARA, at ATs inspektører går ind i en detaljeret kontrol
med udgangspunkt i BARAs Branchevejledning for Rope Access Arbejde.
Indkoblingspunkter i selen.
AT er indstillede på at lytte til rope access branchen og på at
acceptere brug af begge frontale sikringspunkter på en rope access
sele, både det høje og det lave, bl.a. fordi de frontale sikringspunkter
er de eneste, der muliggør, at en arbejder kan redde sig selv,
og fordi det lave punkt kan udgøre en væsentlig, positiv sikkerhedsforskel
for en arbejder, der hænger bevidstløs i rebet, f.eks. efter et
fald, da hans hoved dermed er lavt, og hans chancer for at overleve
uden hjerneskader dermed forøges dramatisk i fohold til at hænge
bevidstløs med hovedet opad.
Dermed sidestiller AT iøvrigt for så vidt også sikringsrebet i rope access med faldsikringsudstyr.
Arbedstid i reb.
AT har ingen retningslinjer for, hvor længe man må arbejde, hængende
i reb med rope access.
LTG 1.
Passende pauser i arbejdet vil nok være rimeligt.
Nogle tekniske hjælpemidler skal tilses en gang om året, mens
andre skal tilses efter leverandørens anvisninger.
Derfor anbefaler AT, at man skal tilse alle dele af tekniske hjælpemidler
hver gang, inden de tages i brug, således som den professionelle
del af rope access branchen gør.
AT godkender ikke hverken kurser eller uddannelser.
AT understreger, at de ikke kan/må stille nogle specifikke krav
om uddannelse eller kurser.
AT understregede i den forbindelse endvidere, at de heller ikke
godkender specifikke uddannelser, hverken fra Skovskolen eller
fra andre udbydere af kurser.
ArbejdsTilsynet har siden godkendt vores referat og vor beskrivelse
af gennemgangen af reglerne for arbejde i højden på det pågældende
tidspunkt, april, 2014.
Det skal i den forbindelse kraftigt understreges, at ovennævnte gennemgang af de gældende regler siden er blevet uaktuel for arbejde i højden i reb (rope access),
idet ArbejdsTilsynet siden har offentlggjort en egentlig AT-vejledning for arbejde i højden (rope access), hvor f.eks. de tidligere krav om tidsbegrænsninger eller arbejde
på tage nu er fjernede for rope access arbejdere.
Sikkerheden ved rope access arbejde.
Ved det mødet med ArbejdsTilsynet fremlagde vi nedenstående oversigter,
der bl.a. viser, at Rope Access har væsentlig færre uheld og hændelser
pr. arbejdstime end andre arbejdsformer.
http://www.hse.gov.uk/statistics/riddor-notification.htm
Oversigterne over uheld:
http://www.hse.gov.uk/statistics/tables/index.htm#riddor
Allerede kort efter BARAs stiftelse i 2008 indledte vi arbejdet
med at få en indført en egentlig AT-vejledning for rope access.
Som det fremgår af vore referater fra den gang og frem til i dag, så førte dette til et intensivt arbejde og hurtigt også til
et tæt samarbejde med ArbejdsTilsynet herom, og i november 2017
offentliggjorde ArbejdsTilsynet så endelig den nye, reviderede
AT-vejledning for Arbejde i højden i reb (rope access), som vi i BARA kan bakke op om og er stolte over at have spillet
en meget væsentlig rolle i udarbejdlsen af.
Lidt baggrund:
I 2009 begyndte vi arbejdet med udarbejdelse af en egentlig Vejledning
for Rope Access arbejde.
I 2010 afholdt vi den første workshop, der var dedikeret arbejdet
med en AT-vejledning for Rope Access.
I 2012 offentliggjorde vi efter en høringsrunde i hele branchen
den første Vejledning i Rope Access.
Dette førte bl.a. til en række arbejdsmøder med ArbejdsTilsynet
omkring arbejdet med at få indført en egentlig AT-vejledning for
rope access -eller arbejde i højden- i Danmark.
I 2014 førte dette, at, at ArbejdsTilsynet inviterede BARA til at holde oplæg for deres
inspektører.
I 2015 forelå det første udkast til AT-vejledning, som vi derefter
arbejde videre med ArbejdsTilsynet om.
Selv om vi havde været meget glade for samarbejdet med ArbejdsTilsynet,
så havde ArbejdsTilsynet, bl.a. på ovennævnte møde i 2014 fastslået meget tydeligt, at Rope Access skulle betragtes som
sidste mulighed og, at kollektive sikringsmetoder i stedet skulle
vælges først.
Da dette stred imod både praktsis i andre europæiske lande og
imod internationale regler, som Danmark er forpligtede af, protesterede
BARA og efter to 2 enstemmige generalforsamlinger i 2015 og 2016,
opsagde BARA på den baggrund i 2016 samarbejdet med ArbejdsTilsynet
og meddelte dette til både ArbejdsTilsynet og Beskæftigelsesministeriet.
Dette førte 27. april, 2016 til, at ArbejdsTilsynet indkaldte
BARA til endnu et møde.
Her fastholdt BARA opsigelsen af samarbejdet med ArbejdsTilsynet
med henvisning til ArbejdsTilsynets inkompetence, både mht. deres
tolkning af danske og internationale regler og ikke mindst mht.
faglig og teknisk viden om rebunderstøttet arbejde / rope access.
Læs det officielle referat fra BARAs møde med ArbejdsTilsynet her.
VI meddelte, at vi selvfølgelig var positive overfor at genoptage
samarbejdet.
Vi genfremsndte vores tidligere udkast til AT-vejledning og opfordrede
ArbejdsTilsynet til at tage udgangspunkt i dette.
Efter mødet med ArbejdsTilsynet, 27. april, 2016 (se ovenfor), vendte AT så i august, 2016 tilbage til BARA med et opdateret
udkast til kommende AT-vejledning for at høre, om vi havde nogle
kommentarer og ændringsforslag til udkastet.
Vi gennemgik udkastet til AT-vejledning grundigt ved 2 på hinanden
følgende bestyrelsesmøder, hhv. 23. august, 2016 og 1. september, 2016.
Som det fremgår af ovennævnte referater var der en del punkter,
som vi kunne ønske ændrede/forbedrede i udkastet til AT-vejledning.
Særligt var der to punkter, som var centrale og afgørende for,
at BARA kunne være med til at bakke om den nye AT-vejledning.
AT inviterede på den baggrund BARA til endnu et møde, den 6. september,
2016, om den kommende AT-vejledning for rope access.
Her fremlagde BARA alle sine ændringsforslag med motivation, og
vi lagde særligt vægt på de to punkter i udkastet til AT-vejledning,
som BARA anså for kardinalpunkter mht. at kunne acceptere og stå
bag den nye AT-vejledning for arbejde i reb / rope access.
Mødet blev afholdt i en konstruktiv tone, og vi oplevede, at vore
forslag blev modtaget positivt.
Senere modtog vi besked om, at vore forslag nu ville blive indarbejdede
i den nye AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).
I BARA glædede vi os over, at næsten 10 års arbejde for at få
en egentlig AT-vejledning for rope access og dermed en accept
af arbejdsformen nu endelig lod til at lykkes.
I november 2016 offentliggjorde ArbejdsTilsynet på den baggrund
den første udgave af AT-vejledningen for Arbejde i højden fra
reb (rope access).
Efter udgivelsen af den nye AT-vejledning, opdagede vi imidlertid,
at der havde sneget sig en ændring ind, som ikke havde været i
høring og, som vi ville have reageret på, hvis den havde været
i høring.
Efter et ekstraordinær bestyrelsesmøde, den 28. november, 2016, meddelte vi derfor til ArbejdsTilsynet, at vi havde svært ved
at acceptere, at den indførte ænding ikke havde været i høring,
og vi foreslog dem samtidigt en ændret formulering vedr. kravene
til styrken af ankerpunkterne.
I løbet af sommeren, 2017 meddelte ArbejdsTilsynet på den baggrund,
at de godt kunne se problemet og, at de derfor nu arbejdede på
en revision af AT-vejledningen, der tog højde for vort forslag.
I oktober, 2017 modtog vi så besked om, at ArbejdsTilsynet nu havde
indarbejdet ændringen i en revideret og opdateret udgave af AT-vejledningen.
I november, 2017 offentliggjorde ArbejdsTilsynet på den baggrund
så den opdaterede AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope
access).
I BARA er vi stolte over, at det mangeårige direkte samarbejde
med ArbejdsTilsynet herom nu endelig har båret frugt, og vi er
tilfredse med og bakker om resultatet, Den opdaterede AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope
access).