Dokumentation og relevante
regler for arbejde i højden (rope access).

Indledning og baggrund for processen frem til AT-vejledning for arbejde i højden/rope access.
ATs oplæg om regler for rebunderstøttet arbejde / rope access - Den lange proces, der førte frem til AT-vejledningen.
- BARAs møde med ArbejdsTilsynet om rope access og rebbaseret arbejde - Referat af ATs gennemgang af reglerne for rebunderstøttet arbejde - Arbejdet med udarbejdelsen af AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).
Gældende regler Særlige regler for tagarbejde Arbejdsudstyr eller faldsikringsudstyr
Arbejdsgiveren vælger arbejdsmetode Krav til brug af regunderstøttet arbejde Dispensation
Krav om oplæring og instruktion / træning Arbejdstid i reb Indkoblingspunkter i selen
Kontrolpunkter v. arbejde i højden / rebunderstøttet arbejde / rope access AT godkender ikke kurser eller uddannelser

Sikkerhed ved rope access arbejde:
Oversigt over internationale Rope access uddannelser og -certificeringer med:
BARA har nu offentliggjort en oversigt over Rope Access uddannelser og -certificeringer med relevans for Skandinavien.

Regler og bekendtgørelser mv i Danmark.
AT-Vejledning 2.4.3, nov., 2017 om Arbejde i højden fra reb (Rope Access).
Bekendtgørelse 1109.
Anvendelse af Tekniske hjælpemidler
.
Bilag til bekendtgørelse 1109. Bekendtgørelse 1706.
Brug af personlige værnemidler
.
Bekendtgørelse 612.
Indretning af Tekniske hjælpemidler
.
Bekendtgørelse 589.
Byggepladsbekendtgørelsen
.
Bekendtgørelse 683 om
Indretning af personlige værnemidler
AT-vejledning D.5.5-3 om Faldsikring.
Juli, 2007, opdateret, okt, 2015.
Bekendtgørelse 518 om
Sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde
AT-vejledning 2.42 om
Fald fra højden ved arbejde på tage, marts, 2014.
AT-vejledning,
Fald med en hældning på under 15 grader
AT-vejledning om fald fra højden på byggepladser.
AT-vejledning,
Tage med hældning på 15 til 34 grader.
AT-vejledning,
Tage med hældning på 34 til 60 grader.
AT-vejledning,
Tage med hældning på over 60 grader
Træklatring mv.
AT-vejledning om
fældnings- og skovningsarbejde
.
AT-vejledning om
arbejde med motorkædesave
.
AT-vejledning om sikkerhed ved
selvskovning og sankning
.

EU-direktiver
EU-direktiv 2001/45/EF
Bestemmelser for brug af arbejdsudstyr, der stilles til rådighed til midlertidigt arbejde i højden
.
EU-direktiv 89/391/EØF
Foranstaltninger til forbedring af arbejdstagares sikkerhed og sundhed under arbejdet.
EU-direktiv 92/57/EØF
Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser.
(8. særdirektiv i henhold til. artikel 16, i direktiv 89/391/EØF.
Direktiv 2009/104/EF
Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet
(andet særdirektiv iht. Direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1.

Skandinaviske standarder
Sverige:
Svensk Arbetsföreskrift (AFS) 2000:6 om
Mast- och stolparbete
.
Svensk Arbetsföreskrift (AFS) 2005:11 om
"...ändring i Arbeterskyddssyrelsens föreskrifter (AFS 2000:6 om mast- och stolparbete)
.
Svensk Arbetsföreskrift (AFS) 2019:3 om
Medicinske kontroller i arbetslivet
.
Svensk Arbetsföreskrift (AFS) 2019:10 om
...ändring av och tillägg till AFS 2000:6 om mast- och stoparbebte
.
I denna AFS krävs nu båda medicinsk kontroll en gång om året och arbetsprov med EKG registrering under maksimal belastning varje 1-5 år, beroende på ålder.

Se mera om detta krav här.
Arbetsmiljöverket om Personlig fallskyddsutrustning.

AFS 2006:4 AFS om rebarbejde (rope access) om användning af arbetsutrsutning.

Som det bl.a. fremgår:
"Berörda arbetstagare skall få specialutbildning för det arbete som skall utföras, särskilt beträffande räddningsmetoder."
og...:
"Innan en arbetsgivare låter en arbetstagare utföra reparbete är det viktigt att han förvissar sig om att arbetstagaren har fått tillräcklig utbildning och har de kunskaper som behövs för arbetet. "

AFS 1981:14 om Skydd mot skada genom fall. AFS 2020:1 om Arbetsplatsens utformning.
Norge:
Forskrift om utförelse av arbeid, bruk av arbeidsutstyr og tilhørende tekniske krav (forskrift om utførelse av arbeid, §17-24 om Bruk av tau til atkomst, arbeid og redning. Arbejde i højden/Rope Access kræver ingen helbredsundersøgelse på forhånd ved arbejde på land.
Eneste branche, som kræver helbredsundersøgelse, er oliebranchen, hvor SOFT/IRATA er påkrævet ved Rope Access arbejde, jvf. SOFT’s procedurer, som er lavet om til national standard (NS9600 - arbeid i tau), der desværre ikke er et offentligt dokumen !

Øvrige relevante standarder
Dokumenter
Storbritannien:
British Standard BS795.
Code of practice for the use of rope access methods for industrial purposes
HSE. Industrial rope access -
Investigation into items of personal protective equipment


AT inviterede 7. april, 2014 BARA til at holde et oplæg om Rope Access over en time for ca. 60 tilsynsførende fra ArbejdsTilsynet (AT) indenfor Byggeri og Anlæg.

Mødet varede ca. en time, hvor vi i BARA bl.a. præsenterede rope access som arbejdsform,
Derudover præsenterede vi en række eksempler på rope access arbejde, og vi kom bl.a. ind på sikkerhed, certificeringssystemer og -krav, BARAs BrancheVejledning for Rope Access Arbejde, og vi gennemgik den autoriserede rope access supervisors rolle og opgaver.
Undervejs forsøgte vi at besvare spørgsmål.

ATs store interesse og nysgerrighed glædede os.
Vi oplevede, at der var en særdeles positiv indstilling, både til rope access som sådan og til BARA som Brancheforening for Autoriseret Rope Access.



I forlængelse af BARAs oplæg om rope access holdt Kell Guldager Petersen fra AT et oplæg om...:

Regler for arbejde i højden, herunder for rebunderstøttet arbejde.

Nedenfor følger vores referat fra dette oplæg:



Indledningsvist roste ArbejdsTilsynet (AT) BARA for professionalisme og en sikkerhedsmæssigt forbilledlig indstilling til og praksis omkring sikkerhed, set i forhold til f.eks. faldsikringsbranchen, hvor AT f.eks. kun meget sjældent oplever korrekt brug af og forståelse for udstyret.

Dernæst fulgte en...

Gennemgang af de gældende regler på området:
Udgangpsunktet, når det drejer sig om rebunderstøttet arbejde er bl.a. Bekendtgørelse 612, kap. 3 samt Bekendtgørelse 1109, bilag 1 om tekniske hjælpemidler, der er en implementering af Arbejdsudstyrsdirektivet.
Udover bilag 1 gælder selvfølgelig bekendtgørelsen i sin helhed, og man skal derfor også læse de generelle bestemmelser for at forstå reglerne i deres helhed.

I rebunderstøttet arbejde svarer udstyret til et stillads, en lift, en stige eller lignende.
Når det er et teknisk hjælpemiddel i forhold til indretning, skal det opfylde indretningsbekendtgørelsens kapitel 3.
Udgangspunktet omkring rebunderstøttet arbejde i forhold til direktivet og i forhold til ATs regler, er, at rebunderstøttet arbejde udgør “det laveste beskyttelsesniveau”.
Man bør kort sagt vælge noget andet, hvis det kan lade sig gøre.
Hvis brugen af “mere sikkert” arbejdsudstyr ikke er mere sikker eller hensigtsmæssig (måske mulig), må man dog godt benytte rebunderstøttet arbejde.
Derefter er det et valg af det mest egnede tekniske hjælpemiddel til at udføre arbejdet, der gælder.
Derudover gælder der særlige regler for tagarbejde (se nedenfor).

Særlige regler for tagarbejde:
Når det gælder arbejde på facader, under bygninger, vindmøller mv., er det alene arbejdsgiveren, der vælger, om der skal anvendes rope access.

Når det derimod gælder tagarbejde, eller når det rebunderstøttede arbejde primært anvendes, fordi det skal sikre mod nedstyrtning og arbejderens vægt derfor ikke bæres af rebet, så gælder særlige regler (for tagarbejde), idet rebene mv. dermed bliver til faldsikringsudstyr, og dermed gælder arbejdsudstyrsdirektivet ikke længere.
I stedet er vi så omfattet af direktivet for personlige værnemidler, hvor reglerne taler om indretning og anvendelse heraf.
Derudover gælder der alment, at sikring med kollektiv sikring skal foretrækkes frem for individuel sikring.
Det gælder for alle former for faldsikring, hvor der skal sikres mod nedstyrtning, altså både § 37 og § 38 i byggepladsbekendtgørelsen.
Endvidere gælder der for tagarbejde i § 38, at der må bruges faldsikringsudstyr ved kortvarigt arbejde, beskrevet som ca. 4 mandetimer.
På større opgaver, kan der selvfølgelig godt være en del 4-timers perioder, men man kan ikke blot gå ned og derefter direkte op igen og så sige, at nu begynder der en ny 4-timers periode.
Igen er beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes faldsikringsudstyr, arbejdsgiverens -i udgangspunktet uden indblanding fra AT.

Arbejdsgiveren vælger arbejdsmetode.
Det er i udgangspunktet arbejdsgiverens ret at vælge arbejdsmetode, herunder også evt. at vælge at benytte rebunderstøttet arbejde / rope acces, der derefter så selvfølgelig skal være sikkerhedsmæssigt i orden.
Dog kan AT være uenige i arbejdsgiverens valg, svarende f.eks. til, at AT kan være uenige i, at arbejdet skal udføres fra en stige.
I givet fald kan AT give påbud, og i sådanne tilfælde vil det normalt være straks-påbud, jvf. f.eks. § 7, stk. i byggepladsbekendtgørelsen, når det er bygge-anlægsarbejde.

Rope access kan være den rigtige løsning, f.eks. hvis der er meget højt, hvis der er svært at komme til eller, hvor der f.eks. ikke kan opstilles en stor lift.
I givet fald er det så selvfølgelig afgørende, at arbejdet så foregår forsvarligt, hvilket bl.a. hænger sammen med oplæring og instruktion.

Krav til brug af rebunderstøttet arbejde.
Af bekendtgørelse 1109, bilag 1, fremgår det bl.a., om rebunderstøttet arbejde, at
- der skal anvendes en klatresele, der kan siddes i
- der skal anvendes en bevægelig faldsikringsanordning på sikringsrebet
- alt værktøj skal være fastgjort
- arbejdet skal overvåges
- der skal være et effektivt beredskab til højderedning, f.eks. vha. aut. Rope Access Supervisor
- der skal være brugsanvisning på alt udstyr
- der skal anvendes mindst to reb, et vægtbærende arbejdsreb og et sikringsreb
- hvert af disse reb skal være fastgjort uafhængigt af hinanden i selvstændige forankringspunkter.

Dog findes der i pkt 6.47 mulighed for en undtagelse.
Det fremgår, at arbejde i ét reb ved særlige forhold -undtagelsesvis- kan tillades, hvis der med baggrund i en APV kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb vil gøre arbejdet farligere og, hvis der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.
Det anføres, at vi i rope access aldrig tilrettelægger arbejdet, så vi kun arbejder i ét reb.
Som det eneste eksempel på praktisk brug af kun ét reb nævnes professionel træklatring.
Det fremkom imidlertid, at standarden blandt professionelle også her er, at der er to sikringssystemer, f.eks. reb og fangrem eller mastegjord, når der arbejdes med sav i træet.
Det er således vanskeligt i praksis at forestille sig situationer, hvor det vil være forsvatligt kun at arbejde i ét system.

Arbejdsudstyr eller faldsikringsudstyr:
Der er forskel på arbejdsudstyr og faldsikringsudstyr.
Indenfor faldsikringsudstyr er der derudover også forskel på faldsikringsudstyr og faldhindrende udstyr.
Når udstyret bruges til at hænge i, er udstyret først og fremmest arbejdsudstyr, og ikke faldsikringsudstyr.
Der er ikke nogen 4-timers begrænsning i byggepladsbekendtgørelsens § 37 om arbejdsudstyr.
Ved tagarbejde må faldsikringsudstyr ikke bruges ved andet end kortvarigt arbejde.
Det må man så til gengæld også uden ATs indblanding.

Hvis arbejdet varer mere end ca. 4 timer, må man i udgangspunktet slet ikke bruge faldsikringsudstyr, og man SKAL i stedet bruge kollektive foranstaltninger, efter § 38.

Dispensation:
Dog skal det nævnes, at man kan søge dispensation fra kravet om at benytte kollektive sikkerhedsforanstaltninger og i stedet evt. vælge at benytte faldsikringsudstyr.
.
I givet fald er det AT, der sætter betingelserne for dispensationen.
Dette gælder både for §37 og §38 i byggepladsbekendtgørelsen.

Suppleres de kollektive foranstaltninger med faldsikringsudstyr (rebunderstøttet arbejde), så er det også i orden. Hvis man f.eks. etablerer alle de kollektive foranstaltninger, der kan lade sig gøre, eller skal være der efter bestemmelsen, så må man gerne supplere med faldsikringsudstyr, da det på den måde ikke erstatter de kollektive foranstaltninger.

Når det gælder brugen af tekniske hjælpemidler i § 38, siger reglen, at der primært skal sikres mod nedstyrtning ved kollektive foranstaltninger, f.eks. stillads, rækværk, net eller lignende.
De konkrete ting, som man benytter til dette, er imidlertid tekniske hjælpemidler, som derfor skal opfylde reglerne herfor.

Standarderne for midlertidige rækværker angiver ikke noget om, hvad vi skal gøre, når vi har mere end 60° hældning på taget.
AT har gennem årene dog ikke oplevet så mange uheld under disse forhold, og man har på den baggrund til en vis grad accepteret midlertidige rækværker også ved hældninger over 60°.
Dog er det klart, at hældningen på et eller andet tidspunkt bliver så stejl, f.eks. på et kirkespir, at sikringsudstyret går hen og bliver til et egentligt arbejdsudstyr.
Dermed er sikringsudstyret pludselig ikke længere sikring mod nedstyrtning og sikringsudstyret bliver derfor i stedet nødvendigt for, at man over hovedet kan lave arbejdet.
Her kan det så være på sin plads at benytte faldhindrende udstyr, og dermed er man så ovre i rope access.

Krav om oplæring og instruktion / træning.
Derudover findes der i bekendtgørelse 1109 et krav til oplæring og instruktion.
Det anføres, at BARA ønsker et lovkrav om uddannelse, men det findes ikke pt.
Foreløbig er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at der kommer et sådant krav.

Kell nævner i den forbindelse, at han og AT har overværet både undervisning og eksamination i rope access og, at han på den baggrund ikke undrer sig over, at det langt fra er alle, der består, for der skal virkelig noget til, som han udtrykker det.
Han anfører, at rope access uddannelserne og -certificeringerne ikke blot er instruktion men derimod egentlig oplæring og reel træning, fordi man ikke kan lære det ved at sidde på skolebænken, idet man er nødt til at træne tingene igennem mange gange for at mestre teknikkerne.
Det nævnes iøvrigt, at de forskellige rope access systemer forskellige certificeringsniveauer.
Kell nævner, at det er let at kontrollere om folk f.eks. har stilladsarbejder-uddannelsen.
Med rope access mener han, at det må komme an på en vurdering af, om rope access arbejderne kan det, eller om de ikke kan det, fordi AT ikke har et eller andet konkret at holde fast i, når det gælder rope access....!
- Her bør vi nok diskutere, om det er sagligt og tjenligt for sikkeheden, at en tilsynsførende fra AT skal ind og forsøge at vurdere, om en rope access arbejder mestrer de nødvendige teknikker frem for at kontrollere, om arbejderen har gennemgået uddannelse og har en gyldig rope access certificering.
- Dette er et punkt, som vi ønsker at diskutere videre med AT, så AT evt. bliver bedre indsat i de forskellige rope access systemer og deres certificeringskrav.

I bilag 1 står der, at de ansatte skal have modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde og især i de relevante redningsprocedurer.
Dette bør kombineres med både §12 og § 13 i bekendtgørelse 1109, hvor man bl.a. skal være særligt udpeget til arbejdet.
§13 i bekendtgørelse 1109 siger bl.a. at, hvis anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel frembyder en særlig fare for den, der beskæftiger sig derved, eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at der kun anvendes personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.
Der skal derfor noget helt særligt til for at opfylde kravet om, at udøveren “...har modtaget den fornødne instruktion og oplæring”.
Det er således f.eks. ikke tilstrækkeligt at sige, at “...nu får du det her udstyr, og så er der lidt her på skrift, du kan læse..., og så er det bare at komme i gang”.
Dette gælder også for brug af faldsikringsudstyr.

Når det gælder rebunderstøttet arbejde / rope access, er det ATs tolkning af udtrykket “oplæring”, at det skal dække over EGENTLIG TRÆNING, både i arbejdets udførelse og i de relevante redninger.
Derudover understreger AT også, at det kræver LØBENDE TRÆNING at arbejde sikkert med rebunderstøttet arbejde / rope access, og Kell fremhæver i den forbindelse de autoriserede rope access systemers krav om recertificering hvert tredje år.

Kontrolpunkter ved arbejde i højden/rebunderstøttet arbejde/rope access.
Derefter gennemgik AT hjælpemetoder og gode råd til de tilsynsførende.
Der rådes til at indlede med at spørge, om der er en certificeret rope access Supervisor og i givet fald til at bede om dokumentation herfor.
Hvis der så ikke er en dokumenteret certificeret Supervisor og f.eks. kun to level I-arbejdere, så skal man “virkelig have de store antenner ude”.
Bl.a. kan man så undersøge, hvor mange forankringspunkter, rebene sidder fast i og, om disse er solide og uafhængige af hinanden.
Endvidere kan man kontrollere, om udrustningen anvendes i overensstemmelse med producentens dokumentation herfor.
Ydermere kan man med henvisning til pkt. 6.46 6. bede om en grundig og gennemtænkt redegørelse for redningsprocedurer for alle dele af arbejdet.

Hvis der ikke er en certificeret rope access Supervisor til stede, anbefaler BARA, at ATs inspektører går ind i en detaljeret kontrol med udgangspunkt i BARAs Branchevejledning for Rope Access Arbejde.

Indkoblingspunkter i selen.
AT er indstillede på at lytte til rope access branchen og på at acceptere brug af begge frontale sikringspunkter på en rope access sele, både det høje og det lave, bl.a. fordi de frontale sikringspunkter er de eneste, der muliggør, at en arbejder kan redde sig selv, og fordi det lave punkt kan udgøre en væsentlig, positiv sikkerhedsforskel for en arbejder, der hænger bevidstløs i rebet, f.eks. efter et fald, da hans hoved dermed er lavt, og hans chancer for at overleve uden hjerneskader dermed forøges dramatisk i fohold til at hænge bevidstløs med hovedet opad.
Dermed sidestiller AT iøvrigt for så også vidt sikringsrebet i rope access med faldsikringsudstyr.

Arbedstid i reb.
AT har ingen retningslinjer for, hvor længe man må arbejde, hængende i reb med rope access.
LTG 1.
Passende pauser i arbejdet vil nok være rimeligt.
Nogle tekniske hjælpemidler skal tilses en gang om året, mens andre skal tilses efter leverandørens anvisninger.
Derfor anbefaler AT, at man skal tilse alle dele af tekniske hjælpemidler hver gang, inden de tages i brug, således som den professionelle del af rope access branchen gør.

AT godkender ikke hverken kurser eller uddannelser.
AT understreger, at de ikke kan/må stille nogle specifikke krav om uddannelse eller kurser.
AT understregede i den forbindelse endvidere, at de heller ikke godkender specifikke uddannelser, hverken fra Skovskolen eller fra andre udbydere af kurser.

ArbejdsTilsynet har siden godkendt vores referat og vor beskrivelse af gennemgangen af reglerne for arbejde i højden på det pågældende tidspunkt, april, 2014.

Det skal i den forbindelse kraftigt understreges, at ovennævnte gennemgang af de gældende regler siden er blevet uaktuel for arbejde i højden i reb (rope access), idet ArbejdsTilsynet siden har offentlggjort en egentlig AT-vejledning for arbejde i højden (rope access), hvor f.eks. de tidligere krav om tidsbegrænsninger eller arbejde på tage nu er fjernede for rope access arbejdere.


Sikkerheden ved rope access arbejde.

Autoriseret Rope Access er en ekstremt sikker arbejdsform, sammenlignet med en lang række alternativer, f.eks. arbejde fra kran, skylift, facadehejs eller stillads.
Ved det mødet med ArbejdsTilsynet fremlagde vi nedenstående oversigter, der bl.a. viser, at Rope Access har væsentlig færre uheld og hændelser pr. arbejdstime end andre arbejdsformer.



I den forbindelse henviste vi desuden til statistik og rapporter fra HSE i Storbrittanien, der bl.a. dokumenterer ovennævnte:
http://www.hse.gov.uk/statistics/riddor-notification.htm
Oversigterne over uheld:
http://www.hse.gov.uk/statistics/tables/index.htm#riddor

Bestyrelsen, BARA, 20. juni, 2014.



Arbejdet med udarbejdelse af AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).


Allerede kort efter BARAs stiftelse i 2008 indledte vi arbejdet med at få en indført en egentlig AT-vejledning for rope access.

Som det fremgår af vore referater fra den gang og frem til i dag, så førte dette til et intensivt arbejde og hurtigt også til et tæt samarbejde med ArbejdsTilsynet herom, og i november 2017 offentliggjorde ArbejdsTilsynet så endelig den nye, reviderede AT-vejledning for Arbejde i højden i reb (rope access), som vi i BARA kan bakke op om og er stolte over at have spillet en meget væsentlig rolle i udarbejdlsen af.

Lidt baggrund:
I 2009 begyndte vi arbejdet med udarbejdelse af en egentlig Vejledning for Rope Access arbejde.

I 2010 afholdt vi den første workshop, der var dedikeret arbejdet med en AT-vejledning for Rope Access.

I 2012 offentliggjorde vi efter en høringsrunde i hele branchen den første Vejledning i Rope Access.

Dette førte bl.a. til en række arbejdsmøder med ArbejdsTilsynet omkring arbejdet med at få indført en egentlig AT-vejledning for rope access -eller arbejde i højden- i Danmark.

I 2014 førte dette, at, at ArbejdsTilsynet inviterede BARA til at holde oplæg for deres inspektører.

I 2015 forelå det første udkast til AT-vejledning, som vi derefter arbejde videre med ArbejdsTilsynet om.

Selv om vi havde været meget glade for samarbejdet med ArbejdsTilsynet, så havde ArbejdsTilsynet, bl.a. på ovennævnte møde i 2014 fastslået meget tydeligt, at Rope Access skulle betragtes som sidste mulighed og, at kollektive sikringsmetoder i stedet skulle vælges først.
Da dette stred imod både praktsis i andre europæiske lande og imod internationale regler, som Danmark er forpligtede af, protesterede BARA og efter to 2 enstemmige generalforsamlinger i 2015 og 2016, opsagde BARA på den baggrund i 2016 samarbejdet med ArbejdsTilsynet og meddelte dette til både ArbejdsTilsynet og Beskæftigelsesministeriet.

Dette førte 27. april, 2016 til, at ArbejdsTilsynet indkaldte BARA til endnu et møde.
Her fastholdt BARA opsigelsen af samarbejdet med ArbejdsTilsynet med henvisning til ArbejdsTilsynets inkompetence, både mht. deres tolkning af danske og internationale regler og ikke mindst mht. faglig og teknisk viden om rebunderstøttet arbejde / rope access.
Læs det officielle referat fra BARAs møde med ArbejdsTilsynet her.

Kort derefter meddelte ArbejdsTlisynet BARA, at de alligevel var indstillede på at ændre opfattelse og tilmed på at udarbejde en AT-vejledning for arbejde i højden/rope access, der tog højde for vore ønsker samt, at de gerne ville invitere BARA til at fortsætte samarbejdet om udarbejdelse af denne AT-vejledning.

VI meddelte, at vi selvfølgelig var positive overfor at genoptage samarbejdet.
Vi genfremsndte vores tidligere udkast til AT-vejledning og opfordrede ArbejdsTilsynet til at tage udgangspunkt i dette.

Efter mødet med ArbejdsTilsynet, 27. april, 2016 (se ovenfor), vendte AT så i august, 2016 tilbage til BARA med et opdateret udkast til kommende AT-vejledning for at høre, om vi havde nogle kommentarer og ændringsforslag til udkastet.

Vi gennemgik udkastet til AT-vejledning grundigt ved 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder, hhv. 23. august, 2016 og 1. september, 2016.
Som det fremgår af ovennævnte referater var der en del punkter, som vi kunne ønske ændrede/forbedrede i udkastet til AT-vejledning.
Særligt var der to punkter, som var centrale og afgørende for, at BARA kunne være med til at bakke om den nye AT-vejledning.

AT inviterede på den baggrund BARA til endnu et møde, den 6. september, 2016, om den kommende AT-vejledning for rope access.
Her fremlagde BARA alle sine ændringsforslag med motivation, og vi lagde særligt vægt på de to punkter i udkastet til AT-vejledning, som BARA anså for kardinalpunkter mht. at kunne acceptere og stå bag den nye AT-vejledning for arbejde i reb / rope access.

Mødet blev afholdt i en konstruktiv tone, og vi oplevede, at vore forslag blev modtaget positivt.
Senere modtog vi besked om, at vore forslag nu ville blive indarbejdede i den nye AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).
I BARA glædede vi os over, at næsten 10 års arbejde for at få en egentlig AT-vejledning for rope access og dermed en accept af arbejdsformen nu endelig lod til at lykkes.

I november 2016 offentliggjorde ArbejdsTilsynet på den baggrund den første udgave af AT-vejledningen for Arbejde i højden fra reb (rope access).

Efter udgivelsen af den nye AT-vejledning, opdagede vi imidlertid, at der havde sneget sig en ændring ind, som ikke havde været i høring og, som vi ville have reageret på, hvis den havde været i høring.
Efter et ekstraordinær bestyrelsesmøde, den 28. november, 2016, meddelte vi derfor til ArbejdsTilsynet, at vi havde svært ved at acceptere, at den indførte ænding ikke havde været i høring, og vi foreslog dem samtidigt en ændret formulering vedr. kravene til styrken af ankerpunkterne.

I løbet af sommeren, 2017 meddelte ArbejdsTilsynet på den baggrund, at de godt kunne se problemet og, at de derfor nu arbejdede på en revision af AT-vejledningen, der tog højde for vort forslag.

I oktober, 2017 modtog vi så besked om, at ArbejdsTilsynet nu havde indarbejdet ændringen i en revideret og opdateret udgave af AT-vejledningen.

I november, 2017 offentliggjorde ArbejdsTilsynet på den baggrund så den opdaterede AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).

I BARA er vi stolte over, at det mangeårige direkte samarbejde med ArbejdsTilsynet herom nu endelig har båret frugt, og vi er tilfredse med og bakker om resultatet, Den opdaterede AT-vejledning for Arbejde i højden fra reb (rope access).

 

 

Bestyrelsen, BARA, 16. april, 2023.